Pludder pladder

Har i den grad trukket stikket ud, læser en masse skønlitteratur for tiden. Sikke en nydelse! Faglitteratur er ufattelig spændende, men det at sidde i sofaen med det gamle kludetæppe om benene og lade mig forføre af de sproglige finurligheder i en skønlitterær tekst. Oh, hvilken nydelse.

Eksamen er bestået, så jeg er så småt i gang med at danne mig et overblik over litteraturlisten for næste semester.

Og så lige en god sang, der bare sidder fast og får mig til at bræge med. Jeg kan ikke synge! Det er der nogle læsere af denne blog, der udmærket ved! Så jeg bræger med ...

http://www.youtube.com/watch?v=rYEDA3JcQqw

Ude på den anden side

Afhandlingen i 'pædagogisk teori - før og nu' blev afleveret i fredags og en øl med veninden blev til mange og en spontan koncert oveni hatten. Dejlig fredag!

I dag har jeg haft mine nye løbesko på og luntede en lille tur. Den tur kan bestemt mærkes! Men følelsen af at blive svedt, den opvejer altså de ømme baller, lår og mave. Så jeg glæder mig til næste tur om 2 dage.

Der samles også inspiration til, hvordan jeg kan smide nogle af kiloene. Slik, sodavand og hvidt brød er skrottet som det første. Det har jeg syndet en del med mens jeg skrev afhandling.

Eksamen er overstået og der må nye mål til.

Datteren om min afhandling

Datteren på 8 år spurgte hvad jeg skriver eksamensopgave om. Jeg svarede så at min eksamensopgave handler om positiv psykologi og at der er nogen, der mener, at man lærer bedst hvis man kun ser på de positive ting. Og så var der en, der mente at man lærer bedst ved at kun se på de ting der irriterer og er negative.

Datter: "Det er da nemt mor, det skal da være en blanding! Børn skal have lidt ros og lidt negativt at vide om deres opgaver eller ting de gør forkert"
Mig: "Ja, det kan jeg godt se - men der er nogen, der mener at man kun skal se de gode og positive ting og lader de dårlige ting ligge"
Datter: "Det giver jo ikke mening, hvis man ikke fortæller børn hvad der er forkert - så ved de jo ikke hvad der er forkert, og så gør de jo det bare uden at føle ansvar for noget som helst. Det holder ikke helt, det der positive, mor"

Og så er spørgsmålet, hvordan jeg får flettet det ind i min afhandling? For det er jo spot on!

Sprog og tænkning

Vygotskij ...

Det er klassisk psykologi, der ikke kan afviges ret meget fra og det er skønt, at have noget at læne sig op af!

Har overspringshandlet på det vildeste. Bagt æble-kanel muffins og synes oprydning og rengøring er langt mere spændende end at sidde ved computeren og pukle.

Men det går fremad og det skal det også! Deadline nærmer sig.

Knokler

med afhandlingen ...

Jeg elsker og hader stadig den her proces, men fremad går det da! Og jeg er da vist en gammel, stramtandet og mavesur madamme, når jeg ikke sådan lige kan se at alt kan kureres ved at fokusere på det gode i livet.

Den ultimative gulerod er, at den dag jeg afleverer den her afhandling, så sætter jeg mig på kajen i Nyhavn med en kold fadbamse! Og det har altså værsgo at være godt vejr den fredag!

Positiv psykologi

ser ud til at være omdrejningspunktet i min næste afhandling ... Det er meget løst, svævende, diffust lige nu. Men jeg både elsker og hader den her proces. Elsker den fordi jeg skal til at indfange og præcisere, hvad jeg vil skrive om. Hader processen for det samme!

Så i det næste stykke tid vil der nok kunne ses både jubii og f*ck i en og samme sætning på f.eks. fjæsbogen ...

At kunne høre fuglene synge

Er der flere og flere der argumenterer med, når de tilvælger at få indopereret CI.

Jeg vil starte med at understrege, at jeg intet har i mod CI og folk, der får det indopereret. Men argumentet "At kunne høre fuglene synge" - gad vide, hvor grundlæggende det er i den døve som ønsker CI-operationen. Er det mon egentlig den døve selv, der argumenterer med det ønske om at kunne høre fuglene - eller er det fordi de gennem livet har oplevet hørende uden kendskab til døve, der som noget af det første udbryder; "Kan du ikke høre fuglene synge? Du går glip af noget!" og dermed har tillært sig, at det er et minus ved at være døv.

"At kunne høre fuglene synge" - er det mon også et knæfald for lægerne, der skal tage stilling til om den døve der ønsker at få indopereret CI er egnet til at få CI? Lægerne ved jo, hvordan det lyder når fuglene synger og ønsker vel for den døve, at han/hun skal kunne høre fuglene synge.

Der er en dobbelthed i det her. Den døve, der måske selv har et ønske om at kunne høre fuglene synge, eller har tillært sig at have det ønske om at kunne høre fuglene synge og lægevidenskaben der vil, at den døve skal kunne høre fuglene synge ...

Jeg opponerer ikke mod at få indopereret CI, men jeg opponerer mod den hovedløse tillærte argumentation ... Sæt dig selv fri, turde argumentere ud fra hvad du vil og kan og ikke hvad du er blevet tillært eller belært til at tro du skal savne.